Gå til hoved-indhold

Venskabet mellem Overrabbiner Max Friediger og Biskop Fuglsang-Damgaard

15/10/23

15. oktober 2023

Foredrag

Både før, under og efter fangenskabet i Theresienstadt havde Max Friediger livlig kontakt med kredse i folkekirken med biskop Fuglsang-Damgaard i spidsen. I foredraget indkredser professor emeritus Martin Schwarz Lausten nærmere baggrunden og betydningen af denne forbindelse.

Den nære kontakt og ikke mindst det venskab, der opstod mellem overrabbineren og biskoppen, skulle vise sig at have stor betydning for den jødiske menighed og for de deporterede til Theresienstadt.

Biskop Fuglsang-Damgaards hyrdebrev fra den 29. september 1943, med en modig opfordring til at tage afstand til jødeforfølgelserne, blev et skelsættende begivenhed for den danske befolkning, da de danske præster formidlede dette i kirker over hele landet under gudstjenesterne 3. oktober 1943.

Under Max Friedigers fangenskab i Theresienstadt fortsatte kontakten og biskoppens utrættelige støtte bl.a. med hjælpepakker.

Venskabet mellem rabbineren og biskoppen fik ikke kun betydning under 2 verdenskrig, men fortsatte efter og har også været afgørende for det fremtidige gode forhold fra folkekirkens side over for jødedommen i Danmark.

Dato: 15. oktober 2023

Tidspunkt: 15:00

Sted: Det jødiske hus, Biblioteket, Krystalgade 12

Pris: For foreningens medlemmer er arrangementet gratis, mens det koster kr. 75,- for ikke-medlemmer. Tilmelding sker senest den 12. oktober til theresienstadtforeningen@gmail.com og angiv venligst om medlemskab.

Arrangør: Theresienstadt Foreningen

Tilbage