Fortid, samtid og menneskets vilkår

Krig, forfølgelse, deportationer, adskilte familier, flugt og uvished – det er ord og billeder vi kender alt for godt fra det 20. århundredes blodige historie med massemord og tragedier, der var en del af mange europæiske familiers skæbne i flere slægtled. Også i Danmark, hvor man i år markerer 80-årsdagen for de danske jøders flugt til Sverige. En flugt, der for de allerfleste endte med en redning, og som sidenhen er blevet en fortælling om en lysstråle af humanisme, hjælpsomhed og håb om, at det ikke altid behøver at gå fra slemt til værre for menneskeheden. At det nogle gange viser sig, at mennesker lever op til de bedste eksempler og højeste idealer. At de rejser sig mod ondskab og had og udsætter sig selv og deres nærmeste for fare for at komme de forfulgte og nødlidende til hjælp. Sådan som det skete i Danmark i oktober 1943, og sådan som det udspillede sig også i Gilleleje i nogle af de dramatiske dage og nætter i oktober ’43.

Det er temaet for Samuel Rachlins refleksioner ikke kun over historiens erfaringer, og læren fra fortiden, men også over samtidens udfordringer. Med afsæt i Ukrainekrigens grusomheder med forfølgelse, deportationer, massedrab og ubeskrivelig grusomhed, stiller han spørgsmålet om, hvor relevant historien er for en samtid, der er blind for sin egen tid. Ukrainekrigen er en påmindelse om, at historien ikke er slut, og at fortiden ikke er død, at den ikke engang er fortid, som forfatteren William Faulkner har sagt. De omfattende deportationer i Ukraine og tvangsfjernelser af tusindvis af børn, og de mange millioner ukrainere på flugt får Samuel til at inddrage historien om sin egen familie, der blev deporteret til Sibirien for over 80 år siden. Han rejser spørgsmålet om ondskabens uforgængelighed som en del af menneskets vilkår og menneskets evne til at lære af historien.

Billetter købes via hjemmesiden, og koster 50 kr. → klik her
Beløbet går ubeskåret til Julehjælp - hele året. 

Læs mere her