Gå til hoved-indhold

Oktober ’43 - talk med Janus Møller Jensen og Johnny Wøllekær

02/10/23

2. oktober 2023

Talk

Kom med til et særarrangement i forbindelse med 80-året for den nazistiske besættelsesmagts forsøg på arrestation og deportation af alle danske jøder. Arrangementet omfatter live-talk mellem direktør ved Dansk Jødisk Museum i København Janus Møller Jensen og stadsarkivar Johnny Wøllekær, mini-udstilling og en øjenvidneberetning.

Den 2. oktober er det 80 år siden, at den nazistiske besættelsesmagt forsøgte at arrestere og deportere alle danske jøder. Flere end 6.000 jøder fik med hjælp fra andre danskere held til at søge skjul og flygte til Sverige.

Jødeaktionen i Danmark i oktober 1943 er traditionelt blevet fremstillet som en positiv fortælling, hvor det danske folk rejste sig og hjalp deres jødiske landsmænd i sikkerhed til Sverige. Særligt i de første år efter besættelsen blev jødeaktionen gjort til et højdepunkt i det danske folks modstandskamp mod nazismen. Såvel nationalt som internationalt er jødeaktionen i Danmark et positivt lys midt i Holocausts mørke, men vi også skal turde se på historiens mange nuancer eller skyggesider? De 472 jøder, der blev arresteret og sendt til Theresienstadt, er oftest blot blevet flygtigt omtalt som en sidebemærkning til redningshistorien. Og tit med den tilføjelse, at der hovedsageligt var tale om gamle, ortodokse jøder. Fokus har været på, at næsten alle blev reddet, og ”kun” ca. 7 % blev sendt til Theresienstadt – og her er arrestationerne på Fyn med til at trække tallet op.

”Oktober ’43” er siden blevet en markør for vigtigheden af social sammenhængskraft, civil courage og personligt ansvar. Spørgsmålet er om jødeaktionen 1943 var ”redningen” eller om den snarere skal betegnes som ”flugten”, for en stor del af jøderne reddede sig selv ved at sælge deres ejendele for at betale for at komme i sikkerhed.

Den historiske dato markerer Historiens Hus mandag den 2. oktober kl. 16.30 ved et særarrangement, der omfatter live-talk mellem direktør ved Dansk Jødisk Museum i København Janus Møller Jensen og stadsarkivar Johnny Wøllekær, mini-udstilling og en øjenvidneberetning.

Program for arrangementet:
  • 16.00: Åbning af trappeopgangsudstilling
  • 16.30: Live-podcast (1. del) foran publikum (Janus Møller Jensen og Johnny Wøllekær i en samtale om okt. ’43)
  • 17.00: Afspilning kort fil af øjenvidne Birthe Kjeldsen, der fortæller om flugten til Sverige i oktober 1943
  • 17.10: Live-podcast (2. del) foran publikum (Janus Møller Jensen og Johnny Wøllekær i en samtale om okt. ’43)
  • 17.30: Afslutning

Dato: Mandag den 2. oktober 2023 kl. 16:00

Sted: Historiens Hus, Klosterbakken 2, Odense C, 5000

Sprog: Dansk

Pris: Arrangementet kræver tilmelding og koster 60 kr. → Tilmeld dig her

ArrangørHistoriens Hus - Odense

Tilbage