Gå til hoved-indhold

Nattens Ende - VR-film

30/11/23

Til og med november 2023

VR-film

Den prisvindende VR-film, Nattens Ende, tager dig med tilbage til de smertefulde minder fra den oktobernat i 1943

Forestil dig, at du sætter dig i en robåd på Dansk Jødisk Museum. Du tager VR-briller og headset på, og med ét er du landet midt i et smertefuldt minde fra en oktobernat i 1943. Omgivet af mørke sidder du ansigt til ansigt med hovedpersonen, Josef. I sejler gennem et landskab af hans fragmenterede erindringer, og efterhånden viger havet for de gader, bygninger og mennesker, som fylder hans tanker.

Gennem den fysiske nærhed til Josef og historien, han fortæller, inddrages du i det traume, som han lever med, og den skyld han føler over at have overlevet – når dem han holdt af, blev ladt tilbage.

Nattens Ende er en personlig stærk fortælling om flugt, overlevelse og skyld - men også om et håb, der taler ind i nutiden både gennem det fiktive greb og VR-mediet. Nattens Enden er skabt af instruktør David Adler og produktionsselskabet Makropol og vises lige nu eksklusivt på Dansk Jødisk Museum.

Se traileren her

Varighed: VR-filmen varer 51 minutter

Dato: Du kan se VR-filmen hver dag i museets åbningstid til og med november 2023

Sted: Dansk Jødisk Museum

Sprog: Filmen kan ses både på dansk og engelsk

Pris og billet: 80 kr. for voksne og 40 kr. børn under 18 år. Det er en stor fordel at købe din billet online på forhånd for dermed at booke en tid. Der kan nemlig kun være 3 gæster, som oplever VR-filmen på samme tid.

Arrangør: Dansk Jødisk Museum

Køb din billet her

Tilbage