Oktober '43 i erindring på Det Kongelige Teater
8. oktober 2023
Foredrag og filmvisning
Særforestilling 8. oktober i overværelse af H.M. Dronningen og Statsministeren: Kom med til en særlig aften med musik, taler og optræden i Det Kongelige Teater.
I oktober er det 80 år siden, at den nazistiske besættelsesmagt forsøgte at arrestere og deportere alle danske jøder. Flere end 6000 jøder fik med hjælp fra andre danskere held til at søge skjul og flygte til Sverige. Men 472 jøder blev tilbageholdt og deporteret til Theresienstadt, hvorfra 53 aldrig vendte tilbage.
”Oktober ’43” er siden blevet en markør for vigtigheden af social sammenhængskraft, civil courage og personligt ansvar. Det markeres søndag den 8. oktober ved en særforestilling på Det Kongelige Teaters gamle scene med musik, optræden og taler.
Program:
Benjamin Koppel, forfatter til ’Annas sang’, med Anders Koppel og Frederikke Vedel.
Kvintet fra Det Kgl. Kapel: Vanessa Blander, violin, Charlotte Rafn, violin, Anne Lindeskov, bratsch, Ingemar Brantelid, cello, Yonas ben Hamadou, bas.
Solister: Anna Gwozdz, violin, Ayala Zimbler Herz, sopran, Henrik Goldschmidt, obo, Andreas Brantelid, cello, Anders Singh Vesterdahl, harmonika.
Jødisk Børnekor
Taler:
Statsminister Mette Frederiksen, Bent Lexner, Jair Melchior, Emma Klose Gorodkin
Vidnesbyrd:
Om flugten til Sverige og deportationen til Theresienstadt: Ernst Goldschmidt og Henrik Goldschmidt med Pelle Kann, Ib Katznelson med Silvia Goldbaum Tarabini Fracapane
Dato: 8. oktober 2023
Tidspunkt: 20:00
Sted: Det Kongelige Teater, Gl. Scene, Kgs. Nytorv 9, 1017 København K
Billet: Link til billetter
Arrangør: Forestillingen er tilrettelagt af Henrik Goldschmidt og Anders Jerichow for Humanity In Action. Forestillingen er støttet af A.P. Møllers Fond, Politikens Fond og Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond. I samarbejde med Humanity In Action og Det Jødiske Samfund.