Auschwitz-dag i København
27. januar 2023
Mindehøjtidelighed
Den 27. januar er den internationale Holocaust-mindedag, som markeres i FN, EU, rundt omkring i Europa og andre steder i verden. På Auschwitz-dagen i Danmark mindes vi ofre for Holocaust og andre folkedrab.
Københavns Kommune har gennem en årrække markeret den internationale Holocaustdag (i Danmark Auschwitz-dag) med et særligt arrangement i tæt samarbejde med Dansk Jødisk Museum. I 2023 er afviklingen af dette vigtige arrangement igen overdraget til Dansk Jødisk Museum.
I 2023 har Auschwitzdag særligt fokus på markeringen af 80-året for aktionen mod de danske jøder oktober 1943, der desuden vil blive markeret ved en række andre arrangementer og aktiviteter i løbet af året. Det er en vigtig historie i en ellers mørk tid, som vil blive mindet i både en dansk og international sammenhæng.
Den internationale Auschwitz-dag er en mindedag, hvor der vil være vidnesbyrd både fra Holocaust og fra Stalinismens ofre, musik og lystænding.
Programmet for dagen:
Kl. 11.00 // Velkomst ved museumsdirektør Janus Møller Jensen, Dansk Jødisk Museum.
Kl. 11:05 // Tale ved Kulturminister Jakob Engel-Schmidt.
Kl. 11:20 // Ambassadør Alan Leventhal, USA
Ambassadør Charlotte Wrangberg, Sverige
Ambassadør Svetlan Stoev, Bulgarien
Kl. 11:35 // Tale ved historiker og journalist Simon Kratholm Ankjærgaard.
Kl. 11:50 // Vidnesbyrd – Miriam Gelfer Jørgensen
Vidnesbyrd - pens. Ambassadør Ole Philipson i samtale m. Mirjam Capelle.
Vidnesbyrd– Samuel Rachlin.
Kl. 12:20 // Lystænding ved elever fra Carolineskolen og musik v. Kristine Thorup.
Kl. 12:30 // Afslutning og efterfølgende forfriskninger i Den Sorte Diamant.
Dato: 27. januar 2023
Tidspunkt: 11:00-13:00
Sted: Dronningesalen i Den Sorte Diamant, København
Arrangeret af: Dansk Jødisk Museum og Københavns Kommune
Tilmeldning: Gratis - https://jewmus.nemtilmeld.dk/305/